tirsdag den 15. juli 2008

15. juli 2008 San Francisco

San Francisco dag 1:
San Francisco er en STOR by på alle måder -ca. 6 gange København - vi havde bestilt og betalt billetter over internettet til 48 timers fri benyttelse af tour-bus incl. billetter til Alcatraz - NU skulle billetterne så bare afhentes - vi krydsede fingrene og tastede adressen på billetbureauet ind - nu skulle Tom-Tom vise sit værd - det var til UG med kryds og slange.
Desværre var bureauet bare så lille at vi måtte gå frem og tilbage på gaden et par gange før vi opdagede indgangsdøren - selv butikken TO numre derfra kunne ikke hjælpe os - så vi var faktisk ved at blive lidt bekymrede for om det overhovedet fandtes!!.
Det skulle vise sig at der var flere ting i vente for det bureau vi havde købt 48 timers tourbus-billetterne af havde fået et andet bureau til at købe Alcatrax billetterne - MEN de havde sørme GLEMT det - syv gange ØV!!!
Vi måtte nøjes med Bus billetterne - men de var dog så "fair" at vi måske kunne købe nogle nye næste dag kl. 10.00 så nu krydser vi så fingrene en gang til !!

Første dag her i SF har iøvrigt meget tydeligt vist - endnu engang -hvor stor forskel der er på landsdelene men helt specielt også forskellene på rig og fattig - vi gik idag på gaden hvor der var forhutlede mennesker som tiggede på et ben eller lå i deres poser og sov i næste øjeblik trådte vi ind i det mest topmoderne butikscenter med alle de dyreste mærker til iøvrigt meget DYRE priser og butiksindretninger der var vildt flotte og overdrevne - der var mange der købte varer - tankevækkende!!

Vort hotel ligger umiddelbart godt men vi er ikke så sikre på at det er "sundt" at gå på gaden efter mørkets frembrud - det ligefrem vælter frem med "underlige "typer ved skumringstid - så vi vælger sikkert at holde os på hotellet om aftenen her i San Francisco.

Vi valgte at tage på en Aften Tour med med tour-bussen, 90 min rundt i SF, men desværre var der fyldt op på det åbne dæk, da vi stod på bussen, så vi måtte sidde på underste dæk og det var altså ikke helt optimalt. Vi fik dog oplevet de meget stejle bakker der kendetegner byen. Det er næsten som en rutsjebane når vi starter foroven og drøner nedad. Bremserne skal bare være i orden. Vi blev sat af ved Fishermanns Warfs hvor der er masser af boder og butikker, men det var for koldt, så vi fik fat i en Taxi, som efter lidt overtalelse til at tage fem personer med, overgav sig og kørte os hjem til hotellet.

Det var så 1.dag i SF

Ingen kommentarer: