Vi skulle bruge formiddagen til at se lidt på Santa Barbara - først i et storcenter hvor vi skulle købe en ekstra taske til at slæbe det indkøbte med hjem i. Og det blev da også til lidt t-shirts m.m. som var billige :-)
Dernæst kørte vi til Santa Barbara strand, da vi har hørt at det er en superlækker strand. Der var stadig overskyet - men varmt alligevel - så det blev til en dejlig gå-tur langs kysten lidt nord for sandstranden - Hvor vi også kunne gå ned ad skrænten mellem klipperne for at mærke på vandet. Det lignede lidt Lønstrup Strand nord for Løkken.
Da der ikke var meget sol at se, satte vi kursen mod Los Angeles. Der kunne måske være en lille strandbred på vejen, men det sted vi på et tidspunkt udvalgte var desværre til surfere, så børnene var ved at være lidt trætte af os og ville bare til hotellet så de kunne komme i poolen i stedet for.
Der var meget trafik på var ind til L.A. Der var klumper af biler som pludselig kørte 10 km /timen, så det tog en rum tid at komme til hotellet. kl. 17.15 nåede vi det og hoppede i badetøjet, håndklæde på skulderen og ud at lede efter en pool....
MEN - ak - poolen var lukket idag p.g.a. rengøring - SÅ ---- vi må vente til imorgen formiddag. Heldigvis skal vi ikke checke ud før kl. 12.00.
Nu er drengene og Sofie gået i fitness-rummet i stedet for. Rasmus og KaiOve klarede at brænde 300 kalorier hver op cykel og løbebånd.
Iøvrigt har KaiOve fundet et nye "valgsprog" her på US-turen. "I er umodne" - Det er når vores teenagere opfører sig lidt for barnligt efter hans mening. Så får de lige den at tænke over :-)
Aftenen vil vi bruge på at gå på restaurant og til at få pakket vores kufferter og håndbagage....
Det er et brændpunkt vi bor i her i L.A. Vi bor lige op ad lufthavnen og hvert minut kommer der et fly og hvert minut letter et flyt. Det bliver rigtig spændende at komme ud i lufthavnen og finde den rigtig gate :-)
Desuden bor vi også op ad en sporet motorvej - og det er ufatteligt hvor mange biler der drøner afsted morgen, middag aften og nat!
Nu er det morgen den 21. juli. KaiOve har travlt med at pakke kufferter og veje, så vi drøner ned ad elevatoren fra 10 etage for at gå i fitnesscentret, der er en vægt og så drøner vi op på 10 etage igen og bytter lidt rundt og så drøner vi nedad igen o.s.v. - Men nu tror jeg vi er ved at have styr på det hele så nu vil vi ned i poolen en times tid inden vi skal checke ud.
Bente.......
1 kommentar:
I kan sikkert logge på i en lufthavn, et eller andet sted,
så derfor denne lille hilsen
her på falderebet inden I når helt hjem.
Det har været nogle spændende uger lyder det til, så vi glæder os til at se jer og høre mere....
Rigtig god tur hjemad!
knus fra os alle i Hornslet
Send en kommentar