- vi stod først op 09.30 og det var tiltrængt eftersom det blev meget sent sidste nat
- for Las Vegas SOVER IKKE - der er simpelthen drøn på hele døgnets 24 timer der er åbent for salg ligemeget hvornår man har behov - ja selv Pizzabuddet kommer gladeligt med frisk Pizza den hele nat - det er bare at gribe telefonen!!
Vi begav os efter endt morgenmad ud på "plastik-kort-maraton" det vil sige at der ca. 4 km. fra hvor vi bor på Hotel Cirkus-Cirkus, ligger der et kæmpestort "Outlet-center" med alle de kendte mærkevarer - der er skam en butik for hver og en - det synes både Rasmus & Jeg er "helt vildt spændende" specielt når pigerne skal prøve samtlige kjoler og sko i samtlige butikker - det er altså
hård kost for rigtige drenge!!
Da Visa kortet var blevet lige så varm som fortovet og alle metaldelene udenfor i tropeheden - det vil sige at man ikke kan holde ud at røre ved det længere - så kørte vi videre til Hoover dam dæmningen - den ligger ca 45 km. fra Las Vegas - vi nåede frem selvom det var helt vildt varmt - hurra for air-conditionen i bilen - ellers var vi vist tørret helt ud til de bare knogler. Dæmningen er ca 220 meter høj og har to turbiner som producerer strøm nok til 750.000 menneskers normalforbrug men det batte
r jo bare ikke en s... når man taler Las Vegas - det er ikke engang nok til "startstrømmen" når LasVegas starter op ca. klokken 21.00 - det er et sandt lysorgie.
På vej hjem var vi inde i et splinter nyt supermarked for at proviantere. Det var bare superlækkert, med alt muligt man kunne ønske sig flot stillet op.
Poolen nedenfor hotellet blev derfor invaderet i et par timer hvorefter vi fandt frem til hotellets "berømte" aftensbuffet - det vidste vi desværre ikke før - men vi spiste så vi var ved at revn
e for aldrig tidligere har vi set så meget forskelligt lækkert mad samlet på et sted - det var vildt imponerende og der var simpelthen så meget at det hele at man ikke kunne se at noget forsvandt - puu ha - derefter var det meget nødvendigt med endnu en gåtur på "the Strib" den berømte hotelgade som simpelthen er et stort blinkende lyshav med lysreklamer så store som husgavle og med løbelys i alle mulige retninger. Vi var også inde på et par hoteller som alle har det tilfælles, at der er et KÆMPE STORT areal med Spillemaskiner og Pokerborde og tusindvis af spillere - der blev bare gået til vaflerne - natten var jo stadigvæk "ung"!!
Vi var også inde på et hotel ved navn Palazza - det var VILDT VILDT luxus - det føltes lidt underligt at se på, hvordan alle der gik forbi derinde havde sådan en underlig gang - baglommerne var i overstørrelse for at kunne rumme alle deres penge - her var det ikke nok at være ansat i STARK!!
Nu er vi hjemme en hård dag står for døren i morgen - 8 timers kørsel til Visalia - og vi kan se tilbage på Las Vegas, vel nok Amerikas mest "hårdt pumpede " forlystelsessted - VILDT overdrevet som Rikke ville have sagt - men lækkert!
Hilsen Bente og KaiOve
1 kommentar:
Hej med jer i Las Vegas!
Vi sluger "bloggen" rå hver dag.
Imponerende, ja det er efterhånden meget svært, at blive ved med at finde tillægsord, til alle jeres store bedrifter.
Karin
Send en kommentar